Få økonomisk sikkerhed med et kapitalselskab

Oprettelse af selskab kan umiddelbart virke som en uoverskuelig proces. Ikke alene, fordi der er mange dokumenter, der skal være i orden – men også, fordi man som fremtidig selskabsejer må gøre op med sig selv, hvilken type selskab, man ønsker at stifte. Det kan være en stor fordel at læse op på de forskellige typer af selskaber, da der både findes fordele og ulemper ved alle selskabstyper, og da det kræver specifikke midler at oprette nogle typer af selskaber. Eksempelvis kræves det for at kunne oprette et såkaldt kapitalselskab, at man er i stand til at indskyde et bestemt beløb som startkapital. Man skal altså kunne stille med dette beløb allerede ved stiftelsen af selskabet.

Af de tre typer kapitalselskaber, der findes – aktieselskab, anpartsselskab og iværksætterselskab – stilles det højeste kapitalkrav ved stiftelsen af et aktieselskab. Her er kravet nemlig på hele 500.000. Man skal kunne stille med beløbet enten kontant, eller eventuelt delvist i form af aktiver. Der findes dog en undtagelse fra startkapitalkravsreglen: er man i stand til at stille med 125.000 kroners startkapital – og altså 25 procent af det mindstekapitalkravet – udelukkende i kontant form, er dette tilstrækkeligt til en start. Kræver driften senere, at der tilvejebringes den resterende andel af mindstekapitalkravet, kan dette dog kræves med en nogenlunde kort varsel. 

De, der skal tilvejebringe startkapitalen, er selskabets stiftere og ejere. Det er muligt at være eneejer af et aktieselskab, men det er også muligt at dele ejerskabet, både som flere enkeltpersoner eller flere selskaber. Dette gøres ved, at man køber aktier i selskabet. Jo flere aktier, man køber i selskabet, jo større er ens andel af ejerskabet. Når man ejer aktier i et selskab hæfter man sig kun for det beløb, man har købt aktierne for. Det betyder, at man ikke kan komme til at miste flere penge end disse, hvis selskabet skulle komme i problemer i form af eksempelvis en eventuel gæld. For at hæfte personligt, og dermed ubegrænset med alle ens private midler, kræver det en særlig aftale mellem den enkelte aktionær og kreditor. En sådan aftale kan eksempelvis laves i forbindelse med et lån. 

Der findes dog også selskabstyper, hvor man altid hæfter personligt og ubegrænset, men hvor man til gengæld ikke behøver stille med en startkapital. Disse er de såkaldte personselskaber. Personselskaberne er lette at stifte og meget udbredte i Danmark, men mere risikable i driften i forhold til ejerens personlige formue. Man må derfor gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst for en i forbindelse med sit selskabs drift, inden man vælger hvilken type selskab, man vil stifte.